Fagforening for lønmodtagere

En fagforening er som navnet indikerer en forening, der tager sig af et bestemt fagligt område af arbejdsmarkedet. Det er altså en sammenslutning af lønmodtagere inden for en bestemt branche, som er til for at varetage arbejdernes interesserer, med den bagvedliggende tanke at en organiseret arbejdsstyrke står stærkere end den enkelte arbejdstager alene.

Det er fagforeningen der står for at forhandle overenskomster med arbejdsgiverne, der dækker alt fra lønaftaler, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår og generelle rettigheder. Overenskomsterne skal regulerer det loven ikke bestemmer, som fx pension, løn, opsigelsesvarsler og arbejdstider.

Før i tiden var arbejdere organiseret i organisationer der dækkede deres specifikke branche, og de forskellige fagforeninger var således tæt knyttet til specifikke fagområder. Med tiden begyndte små fagforeninger at slå sig sammen og blive større, og i dag findes der mange tværfaglige fagforeninger, der optager medlemmer fra alle brancher.

Tidligere var fagforeninger også altid forbundet med politiske holdninger. Der findes stadigt fagforeninger som er politisk aktive, og som politisk forsøger at fremme medlemmernes vilkår igennem støtte til bestemte politiske partier og lobby arbejde, men der findes også politisk uafhængige fagforeninger, som kaldes ”gule fagforeninger” idet de ikke er bundet til hverken blå eller rød politik. Disse er billigere end de traditionelle, men deltager til gengæld ikke i overenskomstforhandlinger. Som medlem af et gult fagforbund får man stadigt juridisk bistand og et arbejdsfagligt sikkerhedsnet, men man er bundet af de fordele og ulemper, der forhandles og fastsættes af andre fagforeningers overenskomstforhandlinger.

Fagforening for lønmodtagerFordele ved en fagforening til lønmodtagere

Der er flere der bruger modargumenterne at ”fagforening er for dyrt” eller ”man får aldrig brug for det” som grund til ikke at være medlem, og som mener de selv kan forhandle løn. Det er naturligvis helt frivilligt om at vil være medlem af en fagforening, men der er utroligt mange gode grunde til at være det:

For det første slipper man for at blive snydt når det kommer til løn. I modsætning til mange andre lande, er det sådan i Danmark at der ikke er nogen lovbestemt mindsteløn. Den skal i stedet, sammen med andre goder som ferie, barsel og sygedage, forhandles af fagforeningerne i de såkaldte overenskomster.

Mange tager begreber som mindsteløn, barnets første sygedag og 37 timer om ugen for givet, men de eksisterer kun pga. disse overenskomster. Der er intet i lovgivningen, ingen lønmodtagerlov, der dikterer hverken løn, pension eller specifikke rettigheder som sygedagpenge, opsigelsesvarsel eller overarbejdsbetaling; de er udelukkende indbefattet i overenskomsten og er af og til, til forhandling.

Det er fagforeningen der forhandler arbejdernes vilkår og mindsteløn, som altså ikke er dikteret af loven. Betaling som går ud over lønnen, som fx arbejdstillæg på overarbejde, eller den rigtige løn for arbejde i weekender eller helligdage, bliver også sikret af fagforeningen. Som medlem er man også sikret barsel med løn, og omsorgsdage og frihed ved barnets sygdom; ting der ellers ikke kommer af sig selv.

For det andet kan man i sin fagforening få juridisk hjælp. Skulle man fx komme ud for en arbejdsskade, eller en uoverensstemmelse med sin arbejdsgiver hjælper fagforeningen med juridisk bistand. De har folk ansat som er eksperter inden for den jura der vedrører arbejdsmarkedet, og man slipper derfor for at skulle betale for dyre advokatgebyrer. Man er sikret mod at blive snydt, på den ene eller anden måde, og man har eksperter der kan holde øje med at loven bliver overholdt.

For det tredje er der mange positive ekstra fordele at komme efter. Som medlem i en fagforening er man fx sikret den 6. ferieuge; noget der ikke er alle forundt. Man bliver medlem af et stort faglig netværk, og bliver sikret adgang til den nyeste viden inden for fagområdet. Langt de fleste fagforeninger udsender et månedligt medlemsblad med information om netop ens eget fagområde, så man hele tiden er opdateret om seneste tendenser, aktuelle kurser og konferencer osv.

Langt de fleste fagforeninger udbyder gratis kurser man kan deltage i, hjælp til networking eller cv-skrivning og generel personlig og kompetencegivende udvikling. Som medlem kan man få rabatter, fx på diverse forsikringer. Derudover gør fagforeningen meget for at sikre at arbejdsmiljøet er godt, og at arbejdspladsen lever op til arbejdsmiljølovgivningen både fysisk og psykisk. At være del af en fagforening er også en mulighed for at man kan organisere sig som ansatte, og gå sammen hvis man er utilfredse over noget, føler man har krav på andet end man får, og ellers strejke sammen hvis man er utilfredse.

Hvorfor melde sig ind i en fagforening som lønmodtager?

Ud over overenskomstforhandlinger tager fagforeningen sig også af problemer på arbejdspladsen.

Der er mange uheldige situationer man kan havne i på arbejdsmarkedet, man kan risikere at ens arbejdsgiver snyder én i løn og udbetaler for lidt eller for sent, nogle oplever chikane enten fra deres chef eller kollegaer, eller er nødt til at arbejde under farlige forhold, man kan blive langtidssygemeldt eller ramt af stress, og flere oplever at blive uretmæssigt fyret.

I disse, og mange andre tilfælde, kan fagforeningen gå ind og hjælpe. I første omgang ved at tage sig af kontakten til arbejdsgiveren og i sidste ende ved at tage sig af sagen i retten hvis det skulle blive nødvendigt. Det kan være uoverskueligt og også ubehageligt at skulle konfrontere sin arbejdsgiver og stå helt alene hvis man er blevet uretfærdigt behandlet, men med en fagforening i ryggen står man stærkere. Man slipper for mange bekymringer, og behøver ikke selv betale advokatgebyrer osv. ved en eventuel sag. Man har langt bedre mulighed for at få retfærdighed, og en eventuel erstatning.

Man kan også få gavn af sin fagforening uden det behøver dreje sig om problemsituationer; alle fagforeninger har faglige konsulenter ansat som kan besvare spørgsmål om fx ansættelsesforhold, eller andet man skulle være i tvivl om. Og vil du gerne have et ekstra og kyndigt blik på en ny ansættelseskontrakt f.eks., så kan du også sende den til din fagforening og få deres input.

Hvilken fagforening skal man vælge som lønmodtager?

Fordi der er I Danmark er så mange forskellige fagforeninger som der er, kan det være svært at finde ud af hvilken man skal vælge. Nogle fagforeninger er specialiseret i at hjælpe selvstændige, mens andre er målrettet mod studerende. Når man søger som lønmodtager er det naturligvis vigtigt at finde en fagforening som er rette mod ens egen arbejdssituation. Man skal helst finde netop den fagforening der er helt rigtig og passer til ens behov. Man skal selvfølgelig gøre op hvilke service man synes er vigtigst, og hvor meget man ønsker at betale. Til at starte med er det en god idé at tage udgangspunkt i hvilken branche man arbejder inden for, og om der er en relevant fagforening inden for netop dét område.

Hvis ens arbejde er knyttet til en specifik overenskomst kan det være en fordel at vælge dén, fordi den er ansvarlig for forhandlingerne med arbejdsgiveren. Hvis der er tegnet overenskomst skal man være opmærksom på at det i mange tilfælde kun er den fagforening, der har tegnet overenskomsten, der kan føre fagretlige sager ud fra de aftalte ting.
Men hvis arbejdet ikke følger en bestemt overenskomst, kan man i stedet prioritere kontingentets pris, og kigge på hvilke ydelser der udbydes. Hvis man har mere end et job, og fx arbejder inden for forskellige brancher skal man finde ud af om man vil være medlem af mere end én fagforening, eller fx vil vælge en tværfaglig fagforening.

Prisen på fagforeninger til lønmodtagere

Fordi man i Danmark frit kan vælge hvilken fagforening man ønsker at være i, er der skarp konkurrence på området. Det betyder at der også er høj konkurrence på prisen. Fagforeninger er ikke underlagt lovgivningen ligesom fx a-kassen, men i stedet private organisationer som derfor frit kan bestemme hvad et medlemskontingent skal koste. Prisen varierer fra alt imellem 1000 kroner årligt op til 7000 kroner årligt, og prisen kommer også an på om man vil have a-kasse med i prisen. De gule fagforeninger er billigere end de traditionelle, men her får man heller ikke det samme for pengene. Det er værd at tage mere end bare prisen med i sine betragtninger.

Tilmelding

Når man har valgt hvilken fagforening man ønsker at være medlem af, kan man ansøge om at blive medlem på deres hjemmeside eller ved at ringe og tale med dem. Der er også flere fagforeninger der har lokale kontorer i mange større byer, så man kan møde personligt op og tale med en medarbejder.

Andel medlem af en fagforening

Andel lønmodtagere 69%
Andel selvstændige 57%
Andel studerende 64%

Få hjælp af vores rådgiver

Jan Christensen

Tlf.: +45 6053 2962

Vi anbefaler – Det Faglige Hus

Høj medlemstilfredshed

Fantastisk service

Bedste pris

Samlet vurdering:Binære optioner

Besøg Det Faglige Hus

Leave a Comment